Han's fire kommanderier

Han's fire kommanderier (hangul: 한사군, hanja: 漢四郡) var fire administrative enheder, som blev etableret af kejser Wu (Han-dynastiet) i begyndelsen af 100-tallet f.Kr. efter hans erobring af Wiman Joseon.

Han's fire kommanderier.

Kommanderierne var geografisk beliggende i det, som i dag er den nordlige del af Koreahalvøen og dele af Liaodonghalvøen.[1][2] Kommanderierne blev etablerede for at kontrollere befolkningen i de nyerobrede områder så langt sydpå som Han-floden med et kerneområde ved Lelang nær dagens P'yongyang,[3] som tidligere havde været en del af Gojoseon, det koreanske kongedømme, som gik under i 108 f.Kr..

Den eksakte geografiske beliggenhed for andre end Lelang-kommanderiet er uklar.

Den kinesiske tilstedeværelse varede i 400 år. Eftersom Lelang var det administrative center, byggede kineserne det som i realiteten var en kinesisk by, hvor guvernøren, embedsmændene og handelsmændene samt kinesiske kolonister levede.

Administrationen havde betydelig påvirkningskraft på livet for lokalbefolkningen og bidrog til at undergrave Gojoseon-samfundet.[4] Et senere kongedømme, Goguryeo, erobret langsomt men sikkert kommanderierne og lod dem indlemme i sit eget territorium.[5] Det var Jin-dynastiet, som arvede Lelang-kommanderiet men mistede kontrollen over sine østligste områder efter oprør og invasion i begyndelsen af 300-tallet. Goguryeo benyttede muligheden og gjorde en ende på Kinas herredømme på Koreahalvøen ved at erobre Lelang i 313.

  1. ^ Dane Alston. "Contested domains: The Poetic Dialogue between a Ming Emperor and a Chosŏn Envoy". Hentet 11. juni 2012.
  2. ^ Lim Jie-Hyun. "The Antagonistic Complicity of Nationalisms". Hentet 11. juni 2012.
  3. ^ "Early Korea". Arkiveret fra originalen 25. juni 2015. Hentet 11. november 2016.
  4. ^ Carter J. Eckert, el., "Korea, Old and New: History", 1990, pp. 14
  5. ^ ROBERT WILLOUGHBY (2008). BRADT TRAVEL GUIDE NORTH KOREA, THE. Bradt Travel Guides. s. 8. ISBN 1-84162-219-2. Hentet 11. juni 2012.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search